Elforsyning

Driftsansvarlig person

Den driftsansvarlig persons funktioner

Den driftsansvarlig person har over for Grønlands Elmyndighed det øverste ansvar for, at anlægget drives efter selvstyret bekendtgørelse nr. 23 af 12. december 2019, “om sikkerhed for udførelse af elektriske anlæg”.

Læs mere her 

Blanket – Anmeldelse af driftsansvarlig person

Selvstyrets bekendtgørelse Kapitel 4

Anmeldelse som driftsansvarlig person

Kvalifikationer

  § 12.  Ansvar som driftsansvarlig person kan gives til følgende personer:
1) Personer, der har bestået en afsluttende eksamen som elingeniør med relevant speciale inden for elektriske anlæg.
2) Personer, som kan opnå personlig autorisation i en autoriseret elinstallatørvirksomhed og som kan dokumentere relevant praktisk erfaring med drift af elektriske anlæg.
3) Personer, som har bestået afsluttende eksamen som ingeniør med dokumenteret relevant teoretisk viden og praktisk erfaring med drift af elektriske anlæg.
4) Personer, som er godkendt som driftsleder efter stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 5.
  Stk. 2.  Grønlands Elmyndighed kan i særlige tilfælde dispensere fra kravene i stk. 1, når det skønnes at være elsikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Anmeldelse af driftsansvarlig person

  § 13.  Anmeldelsen som driftsansvarlig person for elektriske anlæg skal indgives til Grønlands Elmyndighed
  Stk. 2. Anmeldelsen, jf. stk. 1, skal indeholde følgende oplysninger:
1)  Fulde navn og cpr-nummer,
2)  oplysning om adresse og e-mailadresse samt
3)  oplysning om og dokumentation for ansøgerens kvalifikationer, jf. § 12.

 

  § 14.  Anmeldelse som driftsansvarlig person meddeles til Grønlands Elmyndighed, når det er dokumenteret,
1) at ansøgeren har de rette kvalifikationer til at kunne udøve hvervet som driftsansvarlig person, jf. § 12, og
2) ansøgeren er myndig og ikke er under værgemål.
  Stk. 2.  Ansøgeren skal afgive en skriftlig erklæring om, hvorvidt vedkommende inden for de sidste 3 år er foranstaltet for overtrædelse af Landstingsforordning nr. 12. eller bekendtgørelseer udledt heraf.

  § 15.  Ved modtagelse af en anmeldelse sender Grønlands Elmyndighed en kvittering til ansøgeren.